På Hvidovre Hospital var man derfor heller ikke i tvivl, da man skulle vælge leverandør til samtlige af hospitalets skridsikre vinylgulve.
Når der skal vælges gulve til fx et hospital, er det ikke alene vigtig at kigge på skridsikkerheden, det er mindst lige så vigtigt at vurdere slidstyrken på gulvene.
"I et operationsrum kan man ikke begynde at udskifte gulvene hvert andet år, det bliver ganske enkelt for omkostningsfuldt, hvis man hele tiden er nødt til at sætte en operationsstue ud af funktion for at foretage reparationer eller udskiftninger.
Derfor var det også et bevidst valg, da vi valgte de lidt dyrere gulve fra Altro. Vores erfaring viser nemlig, at pengene hurtigt er tjent ind, fordi Altro gulvene kombinerer skridsikkerheden med en fantastisk slidstyrke, der forlænger gulvenes levetid væsentligt", udtaler Finn Stycke.
En tredje faktor, som har indflydelse på valget af gulvbelægning på et hospital handler om rengøring. På et hospital er det af afgørende betydning, at hygiejnen er i orden, og det kan ofte være svært at skabe kombinationen af skridsikkerhed og rengøringsvenlighed.
"Udfordringen med skridsikre gulve er ofte, at de kan være vanskelige at rengøre for rengøringspersonalet. Med Altro sikkerhedsgulve synes vi imidlertid, at vi har fundet den gyldne middelvej mellem skridsikkerhed og rengøringsvenlighed", siger Finn Stycke.
På alle fødestuer har man valgt at lægge Altro Safety VM20153 med VM20412 som friser. Derudover har man valgt VM20412/153 i alle bade- og omklædningsrum på gulve og på vægge. I alle operationsrum har man ligeledes lagt Altro Safety dog i en antistatisk version.
Download PDF
"Når vi skal vælge gulvbelægning tager vi en dialog med flere forskellige gulventreprenører og gulvleverandører. Flere produkter bliver afprøvet i "det virkelige liv". Det gjorde vi også, da vi skulle vælge leverandør af skridsikre vinylgulve til Hvidovre Hospital. I den proces viste det sig, at både entreprenørerne og flere andre hospitaler har haft gode erfaringer med Altro gulve, fordi både skridsikkerheden og slidstyrken er i top, og det gjorde dermed valget meget enkelt for os"
Finn Stycke
Arkitekt fra Hvidovre Hospital