Royal Cornwall Hospital, UK

Royal Cornwall bruger nyt klæbemiddelfrit gulv i travl korridor

Altro Cantata

Royal Cornwall Hospital i Truro (Treliske) i England er det største hospital i Cornwall og rummer både akut- og specialistfunktioner. Akutafdelingen har base i Royal Cornwall Hospital sammen med kritiske plejeområder, hi-tech operationsrum, fødeafsnit, kræftbehandling og en lang række ambulante tilbud fra øjne, ører og hud til specialterapitilbud. Hospitalet rummer også fremragende undervisnings- og træningsfaciliteter.

På så omfattende et hospital er der ikke overraskende travlhed på gangene, der er i brug 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Hospitalets korridor trængte til at blive opgraderet, og det krævede en holdbar løsning, der kunne stå imod den gående og kørende trafik i området. Derudover var der meget lidt tid til at installere et gulv, så hospitalet havde brug for et gulv med hurtige installationsmuligheder.

Duncan Clift, der er Estates Project Manager i RCHT Estates afdelingen på Royal Cornwall Hospital, siger: ”Jeg havde hørt, at der var et nyt produkt på vej ud på markedet med alle de fordele, som Altro XpressLay har. Jeg har tidligere været forbeholden over for at bruge Altro XpressLay af frygt for, at det ville flytte sig og give problemer. Jeg besluttede, at det her var området, hvor det skulle afprøves. Hvis gulvet blev på plads her, ville det kunne blive på plads overalt på hospitalet.”

”Installationen forløb gnidningsfrit, og det ser fantastisk ud. Og vigtigst af alt, så flytter gulvet sig ikke, men forbliver, hvor det skal, selv når bårer og anden kørende trafik bevæger sig hen over det.”

Nathan Campling fra gulvfirmaet Eden Flooring & Interiors installerede Altro Cantata. ”Altro Cantata er let at installere og har en herlig finish. Det er perfekt til hospitaler, skoler og overalt, hvor du har brug for en lynhurtig løsning. Som altid ydede Altro også fremragende support.”

Det nye Altro Cantata er et dekorativt og klæbemiddelfrit glat vinylgulv, der gør maksimalt indtryk med minimal nedetid. Fordi det installeres ved hjælp af Altros prisvindende klæbemiddelfri installationsmetode, kan man gå på det, samme dag som det er blevet svejset, og ved slutningen af levetiden kan det let afmonteres, så det kan anvendes andetsteds eller blive genbrugt. Altro Cantata er let at rengøre og vedligeholde, og det vil bevare sit udseende gennem hele gulvets levetid.

Hospitalet valgte komplementære nuancer af gråt på gulve og vægge for at skabe et sofistikeret og æstetisk appellerende miljø. Duncan slutter: ”Fordelene er først og fremmest, at med så mange forandringer, der sker på hospitalet, giver løsningen os mulighed for at genanvende gulvet andre steder. Det er også lettere og hurtigere at reparere rundt omkring på hospitalet uden brug af klæbemiddel, idet du blot skærer det dårlige stykke ud og svejser et nyt stykke i. Jeg kan samtidig godt lide, at det er mere miljøvenligt og kan genbruges fuldt ud. Vi kigger nu på at udskifte hele vores gadekorridor med dette produkt, men farven bliver i stedet Altro Cantata Wicked green. På den måde spiller det sammen med det grønne tema i Trelawny bygningen.”

Download PDF

Royal-Cornwall-Hospital-Altro-Cantata-Altro-Fortis_01