ACT COVID-19 Surge Centre, Australien

Altro gulve i midlertidig COVID-19 klinik

Altro XpressLay

“På grund af den stramme tidsplan og kravet om, at bygningen nemt skulle kunne flyttes, havde vi brug for et holdbart gulvprodukt, der kræver minimal forberedelse. Det skulle samtidig være så fleksibelt, at det fx bare kan rulles op og geninstalleres engang i fremtiden, hvis det bliver nødvendigt. Altro XpressLay var det eneste tilgængelige produkt på markedet, som opfyldte dette krav.”

Rod Mitton,
Manteena

Udfordring

For at kunne holde trit med testning og behandling af det hurtigt stigende antal COVID-19 tilfælde i Australien havde myndighederne behov for ekstremt hurtigt at bygge midlertidige klinikker.

Manteena Commercial Pty Ltd fik til opgave at bygge en fuldt funktionel klinik, der kunne pakkes ned, lagres og genopbygges, uanset hvor der var behov for den. De havde derfor brug for løsninger, som var på lager, hygiejniske, slidstærke, sikre og hurtige at montere samt genbrugelige.

Tilgang

Manteena Commercial Pty Ltd kontaktede Master Carpets, som hjalp med at finde de helt rette materialer. De havde samarbejdet med Altro i mange år og valgte deres løsninger, da Altro er et velrenommeret varemærke, som de kender og stoler på, og som leverer de bedste produkter til sådan en vigtig installation.

Løsning

Det klæbemiddelfrie gulv Altro XpressLay blev valgt til opgaven. Centret blev bygget på 37 dage fra igangsætningen, til den fuldt funktionsdygtige bygning stod færdig.

Altro XpressLay er verdens første klæbemiddelfrie gulv og kan spare penge til materialer samt tid til montering. Det er også uovertruffent, når det gælder bæredygtighed.

Gulvet markerer et tigerspring i udviklingen af sikkerhedsgulve, idet det monteres med et tapesystem i stedet for klæbemiddel. Det kan nemt fjernes efter montering, genbruges et andet sted og derefter ved slutningen af levetiden genanvendes.

Serien har lyse og diskrete design uden nistre samt dekorative chipmuligheder, som giver et enormt udvalg at vælge fra.

“Master Carpets fik mulighed for at yde en hjælp til samfundet og bidrage til opbygningen af Aspen Medical COVID-19 klinikken. Vi monterede 1800 m2 gulv over 5 nætter i streg. Altro XpressLay-systemet var den eneste måde at nå dette på inden for projektets tidsramme, der også blev udfordret af, at andre fag var i gang på samme tid, samt at Canberra-klimaet er koldt. Slutresultatet var en fejlfri installation til alle interessenters tilfredshed. Vi er glade for at kunne bidrage til samfundet i disse usikre tider.”

Richard Palmer,
Master Carpets

Altro XpressLay bruger en unik opskrift til at sikre hurtig montage og tilpasning uden kompromis med performance eller holdbarhed. Vores revolutionerende teknologi med en nopret overflade på undersiden af gulvet gør, at det ligger helt fladt og performer som et traditionelt klæbet gulv, men uden behov for klæbemiddel.

Når undergulvet kan ånde, kan monteringen ske hurtigere og nemmere, fordi der ikke er behov for dampspærre. Med Altro klæbemiddelfrie gulve kan du halvere monteringstiden, sammenlignet med en traditionel løsning.

Da gulvene er klæbemiddelfri, kan de monteres direkte på eksisterende gulvbelægning eller rå beton. Gulvene kan nemt fjernes og genbruges, og de er 100 % genanvendelige ved slutningen af levetiden.

Download PDF

Ser godt ud sammen med:

Altro Walkway 20 / VM 20
Altro Aquarius
Altro Wood Acoustic

ACT-Covid-19-Surge-Centre-XpressLay-NSW-11