Børnehave får nyt gulv på en enkelt dag
Altro Cantata
“Vi var helt færdige samme dag, som vi gik i gang. Derefter skulle institutionen bare stille møbler på plads igen, og så var rummene klar til brug ligesom før, bare meget flottere.”
Søren Lildballe, Partner i BT Gulve i Middelfart
Udfordring
Andst Børne- og Skolecenter i Vejen kommune blev i 2014 ombygget og udvidet med en ekstra børnehavebygning til de mindste børn. I de to grupperum havde man fået lagt linoleumsgulve, som dog viste sig ikke at kunne håndtere hverdagen i institutionen. Allerede seks år senere var gulvene blevet så slidte og ridsede, at de måtte renoveres.
Tilgang
Derfor besluttede man i marts 2020 at udskifte linoleumsgulvene med Altro Cantata, der blev lanceret i en ny og opgraderet udgave i Danmark i januar 2020. Bygningskonstruktør i Vejen Kommune Anders Krogsgaard forklarer: “Børnehavens toiletter og køkken var i forvejen udført med sikkerhedsgulve fra Altro, som har fungeret upåklageligt. Vi valgte at prøve et Altro gulv i grupperummene også, da vi forventer, at det vil kunne holde til den daglige belastning.”
Løsning
BT Gulve i Middelfart installerede i alt 160 kvadratmeter Altro Cantata fordelt på de to grupperum. Gulvet udmærker sig ved, at det installeres uden brug af klæbemiddel, så man slipper for at vente på lim, der skal hærde og tørre, og man undgår også lugtgener.
Derudover kan gulvet lægges direkte oven på eksisterende sunde og jævne belægninger, så gulvlæggerne ikke først skulle fjerne de eksisterende linoleumsgulve.
”Det gik hurtigt, og vi var helt færdige samme dag, som vi gik i gang. Derefter skulle institutionen bare stille møblerne på plads igen, og så var rummene klar til brug ligesom før, bare meget flottere.”
Det fortæller Søren Lildballe, partner i BT Gulve i Middelfart, som udførte gulvrenoveringen for kommunen. Anders Krogsgaard slutter af: ”For os er det en kæmpe fordel, at hele institutionen allerede kan være klar igen næste dag.”
“For os er det en kæmpe fordel, at hele institutionen allerede kan være klar igen næste dag. Derudover er et vinylgulv nemt at gøre rent, og selv om de nye gulve kun har været i brug i nogle uger, er tilbagemeldingerne meget positive. Institutionen oplever blandt andet, at lydmiljøet inden døre er blevet forbedret.”
Anders Krogsgaard, Bygningskonstruktør i Vejen kommune
Det nye Altro Cantata er et dekorativt klæbemiddelfrit gulv, der gør maksimalt indtryk med minimal nedetid. Det er designet til hårdtarbejdende offentlige områder og er et holdbart 2,40 mm gulv med 14 dB trinstøjsreduktion og komfort for fødderne.
Altro Cantata fås i 29 farver, designs og teksturerede udseender fra naturligt træ over diskrete nuancer til terrazzo – organisk med et metallisk twist – samt et udvalg af betontyper, der giver dig mulighed for et urbant smart udseende.
Ved at bruge Altro Cantata kan du halvere monteringstiden sammenlignet med en traditionel klæbet installation. Du slipper ikke kun for ventetid på hærdning og tørring, men også for klæbemiddellugt.