Hvert år udbyder gulvskolen i Viborg Mercantec efteruddannelse og certificering i vægsystemet Altro Whiterock™ FR. I år er ingen undtagelse, og man kan tilmelde sig uddannelsen, som finder sted den 1-2 november.
Forstærk din faglige ekspertise
Når man som gulvlægger, gerne vil videre i karrieren, udvide sine kompetencer og sikre sig gode karrieremuligheder, så er det altid godt at lære nyt og tilegne sig nye færdigheder.
Mange gulvfirmaer bruger netop certificeringen som en måde at udvikle forretningen på, idet du med et installatør-certifikat i hånden har papir på også at kunne udføre vægge i fx vådrum efter de krav og regler, der gælder. På den måde er det et naturligt supplement til vådrumscertifikatet fra GVK, som er en af de eneste andre opkvalificeringsmuligheder, der findes i gulvbranchen.
To dages praktisk og teoretisk undervisning i
Altro Whiterock FR, giver kompetencer i at installere det MK-godkendte, slagfaste og fugefrie vægsystem, der fx egner sig til områder som operationsstuer, storkøkkener, vådrum eller baderum på institutioner.
For tilmelding: Kontakt Kim Thomsen på telefon 40 34 80 33
Fakta om Altro Whiterock:
- Helt forseglet, hygiejnisk vægsystem
- Uigennemsigtigt, ikke-absorberende og vaskbart
- Tåler ekstremt varme og kolde temperaturer (+60 °C til -30 °C)
- De indskårne samlinger mellem vægplader og gulvbelægning skaber en uigennemtrængelig forsegling, som er lettere at holde ren
- God investering - designet til at opretholde ydeevne og bevare udseendet i op til 20 år
- Vægbeklædningen er HACCP-godkendt