Gulvlæggere kan ofre limen i kampen mod uret

Både sikkerhedsgulve og glatte vinylgulve findes i dag i varianter, der kan lægges effektivt uden brug af lim. Dermed spares op mod halvdelen af installationstiden i forhold til traditionelle gulve.

I mange renoveringsprojekter er såkaldt nedetid ofte en afgørende faktor, og som udførende er det vigtigt at arbejde effektivt, så området hurtigt kan komme i brug igen. Det gælder ikke mindst på landets hospitaler, hvor eksempelvis gangarealer ikke kan lukkes ned i længere tid, uden at påvirke den daglige drift kraftigt.

Performer ligesom traditionelle gulve

Sikkerhedsgulvet Altro XpressLay og det glatte vinylgulv Altro Cantata er begge designet til at tage kampen op mod uret , idet de kan lægges uden brug af klæbemidler. Det betyder, at op mod halvdelen af installationstiden kan spares væk sammenlignet med traditionelle gulve, der skal limes.

  • Gulvene performer ligesom traditionelle limede gulve og kan med fordel være en fast del af repertoiret til områder, hvor der ikke er råd til nedetid. Vi har fx testet Altro XpressLay med en 900 kg borerig på larvefødder, og gulvet flyttede sig ikke, fortæller Altros nordiske salgsdirektør Michael Persson.

Selve installationen af de klæbemiddelfrie gulve foregår ved, at kanter og samlinger holdes på plads med dobbeltsidet, fugttolerant tape, mens gulvet lægges, og man svejser og laver hulkehl. Man kan derfor installere gulvet og gå på det samme dag.

  • Og fordi man ikke anvender lim, slipper man også for klistrede områder, ligesom man ikke behøver at slæbe limspande frem og tilbage gennem bygningen, supplerer Michael Persson.

Færre udfordringer når der renoveres

De klæbemiddelfrie gulve kan desuden lægges direkte oven på eksisterende sunde og holdbare belægninger, men også fx nye betonundergulve med en relativ fugtighed på op til 97 procent. Michael Persson uddyber:

  • I mange renoveringer er det vigtigt, at gulvarbejdet sker hurtigt og smertefrit. Alligevel løber man tit ind i udfordringer, fx hvis den eksisterende belægning er beskidt eller svær at fjerne. Her vil man ofte kunne bruge de klæbemiddelfrie gulve, da de kan lægges oven på belægninger, der ikke er helt perfekte, uanset om det fx drejer sig om sten, fliser eller vinyl.
  • De klæbemiddelfrie gulve kan også genanvendes 100 procent. Og hvis de stadig er i god stand, men ikke skal bruges i det pågældende område længere, er de nemme at fjerne og installere andre steder til gavn for både økonomi og miljø, slutter han af.
Posted: 07-06-2018 09:22:12 by Heather Mussett | with 0 comments