Lydisolerende gulve overrasker

Da Triolab i Brøndby renoverede sine kontorfaciliteter, var fokuspunktet at dæmpe støjen, så man fik et bedre arbejdsmiljø. Altros vinylgulve er valgt til opgaven, fremfor gulvtæpper og har dæmpet lyden betydeligt. Medarbejderne har været positivt overraskede over, hvor godt det virker.

Fra Vallensbækvej i Brøndby sælger Triolab IVD-udstyr, som er medicinsk udstyr, til sundhedssektoren i Danmark. 35 medarbejdere møder ind på kontoret – nu i nyrenoverede lokaler. 

Neel Noel, som er administrerende direktør for Triolab fortæller, at i forbindelse med en større renovering, har deres hovedfokus for renoveringen været at skabe et godt arbejdsmiljø med ro og mulighed for at fokusere på sit arbejde.

"Vores hovedfokus var, at gulvene skulle være lydisolerende, da vi har en lang kontorgang, hvor alle dørene til kontorerne er åbne, og der derfor nemt kan forekomme forstyrrende larm," siger den administrerende direktør.

"En af vores medarbejdere havde læst om vinylgulve, som netop var lydisolerende, men samtidigt var lette at rengøre, gav et godt indeklima og så valgte vi det," siger hun.

Triolab valgte vinylgulve fremfor trægulve på grund af lydisoleringen tilføjer hun. Helt præcist 900 m2 vinylgulv fra Altro blev lagt og pryder nu kontorfaciliteterne på Vallensbækvej.

Nye gulve er lydisolerende

Efterfølgende har medarbejdere på kontoret, ifølge direktøren, været overrasket over, hvor lydisolerende gulvene er..

"Hvis vi eksempelvis klapper i hænderne, så stopper lyden. Så gode er gulvene. Lyden fra høje hæle generer heller ikke. Vi har desuden slået nogle vægge ned og lavet et stort lokale, og her er lyden dæmpet betydeligt," siger Neel Noel.

Hos Triolab har de også indført andre tiltag, som lyddæmpende møbler, men gulvet er definitivt det mest lyddæmpende og syner mest fortæller Triolabs direktør.

Bedre indeklima med vinyl

"Sundhedsmæssigt havde vi problemer med luften," siger Neel Noel.

Tæpper bliver aldrig helt rene, der var pletter rundt omkring og endnu vigtigere, så havde vi nogle medarbejdere, som ikke kunne være i miljøet på grund af tæpperne og måtte arbejde et andet sted. Sundhedsmæssigt havde vi problemer med indeklimaet" siger hun.

Udover, at kontoret er blevet mere lydisoleret, så taler medarbejderne også om, at der er kommet mere frisk luft.

"Indeklimaet er klart forbedret. Desuden synes alle på kontoret gulvet er flot, det giver et moderne og frisk look, som er vigtigt, da det giver en mere attraktiv og lækker arbejdsplads," siger Neel Noel.

Posted: 24-05-2022 15:22:30 by Anna Jankovic | with 0 comments