Pas på de ansatte i plejesektoren

''Care for the Carers' var årets emne, da Altro inviterede til årets plejeforum Care Forum i London.
I takt med, at der er mangel på medarbejdere i plejesektoren generelt, er det vigtigt netop at fokusere på medarbejderne og give dem så rare og funktionelle arbejdsområder som muligt, så de kan give beboerne omsorg og pleje på højt niveau.


”Vi har valgt at fokusere på de ansatte i plejesektoren. Manglen af plejepersonale, som blandt andet er en af konsekvenserne af pandemien, udbrændthed og dårlig løn. Årets forum handler derfor om, hvordan vi kan passe på dem, der passer på de syge, ældre og mennesker på plejehjem”, siger Altros  Joe Hurst, som er områdechef for plejesektoren i Storbritannien og idëmanden bag Care Forum.

Design fremmer sundhed og trivsel
Fire internationale gæstetalere fra Irland, Canada og Australien holdt oplæg om blandt andet, hvordan man  passer på de ansatte. Alle foredragsholdere, som er eksperter i design med plejesektoren som speciale, præsenterede den seneste forskning på området om, hvordan design og indretning kan gøre hverdagen bedre for både beboere og medarbejdere.

”Det handler om at skabe tryghed, trivsel og gode arbejds- og boligforhold for både de ansatte og beboerne.
Når personalet har en stressende hverdag og ikke har nok kolleger til at udføre de mange arbejdsopgaver, så er det vigtigt, at omgivelserne er gode”, siger designer Julie Ockerby.

Med baggrund som sygeplejerske har hun mærket dårlige arbejdsforhold og omgivelser på egen krop og ejer i dag sit eget prisvindendende designbureau Meli Studio. Hun har blandt andet indrettet anerkendte plejehjem med hjemlige omgivelser, lysindfald, støjdæmpende, bløde gulve og skridsikre arbejdsforhold.

Design og indretning, mener Julie Ockerby, skal skabe en hjemlig atmosfære. Når personalet endelig har tid til en pause, skal de føle sig udhvilet og godt tilpas i personaleområderne og generelt på hele plejehjemmet. Mange steder i verdenen er personaleområderne nedprioriteret og ikke et rart sted at opholde sig, når man holder sit velfortjente hvil.

Læs også: Care Forum er tilbage

1668040242637.jpeg


Statistikker understøtter vigtigheden af gode arbejdsforhold
”Når personalet har det godt, har beboerne det allerbedst”, sådan indleder Greg Walsh sit foredrag.
Sammen med sin kone Fiona Walsh ejer de arkitektfirmaet DDS med speciale i design med henblik på kognitiv og sensorisk tilgængelighed og inklusion. De fremlægger statistikker, der fortæller og dokumenterer, hvor vigtigt det er at skabe gode arbejdsforhold for personalet, så de automatisk yder kvalitetspleje til beboerne. Desuden en der stor mangel på arbejdskraft i plejesektoren.

"Med den hurtige vækst i den aldrende befolkning i både Storbritannien og globalt er vi nødt til at fastholde de eksisterende plejere og tiltrække nye plejere til erhvervet, hvis vi skal opfylde behovene hos en aldrende befolkning. Omsorg for plejere er nøglen til at nå dette mål", siger Fiona Walsh.

Den store medarbejderflugt kan bremses ved blandt andet at skabe gode arbejdsforhold.

”Medarbejderne er ikke længere villige til at arbejde hårdt i lange timer i organisationer, der ikke tager hensyn til eller værdsætter deres sundhed og velvære, og de vil heller ikke arbejde i ubehagelige omgivelser”, fortæller Fiona Walsh.

Hjemme i Danmark har tre ud af fire kommuner problemer med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft på ældreområdet. Det viser en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening.

Nordisk deltagelse
Care Forum eventet løber over to dage. Udover foredrag fra gæstetalere og eksperter, så indeholder eventet også arbejdsgrupper og diskussioner. Altro Nordic har inviteret svenske arkitekter med i år til eventet.

Helen Beckman, som arbejder for arkitektbureauet Tengbom i Malmø, er henrykt over forummet.
Som er arkitekt med speciale i pleje, synes hun, det er værdifuldt at diskutere design af plejehjem med kolleger fra hele verden. Hun siger, at plejehjem i Sverige stort set har været ens i årtier - de har mere lignet hospitaler end hjem.

”I Sverige er vi kommet længere end de lande, der holdt foredrag, vi har gode arbejdsmiljølove, der kræver, at de ansatte skal have deres pauserum i dagslys og have gode hjælpemidler til f.eks. tunge løft. Jeg er helt enig i, at god indkvartering kan måles på personaleomsætningen, og at de fysiske   omgivelser kan gøre en positiv forskel. Som for eksempel at mindske smitterisici og give personalet mulighed for at slappe af og genoplade batterierne i deres pause”.

1667657115179.jpg
 
Posted: 16-11-2022 08:58:10 by Anna Jankovic | with 0 comments