Siemens

Uovertruffen sikkerhed og rengøringsvenlighed hos Siemens i Sønderborg

Altro Stronghold 30 / K30

Den internationale virksomhed Siemens har netop slået dørene op til et helt nyt domicil med beliggenhed i Sønderborg. Byggeriet, der blev taget i brug henover sommeren 2015, indeholder blandt andet et produktionskøkken, som hver dag laver mad til de i alt 80 medarkkenerbejdere på Siemens i Sønderborg.

Da køkkenet skulle etableres, var der en række faktorer som var vigtige at tage højde for da der skulle vælges et gulv. Først og fremmest skulle gulvet være skridsikkert for at overholde Arbejdstilsynets krav om skridsikkerhed, og dernæst var det vigtigt med et rengøringsvenligt og komfortabelt gulv.

”Vi valgte Altro Stronghold 30 / K30, da det er nemt at rengøre samt ekstremt skridsikkert. Gulvet har en tykkelse på 3 mm, hvilket derudover gør det særdeles behageligt at gå på”, siger Ulrik Olesen, Byggeleder hos KPC Herning.

”Jeg synes, gulvene er super nemme at gøre rene, og der skal ikke meget til, før skidtet falder af dem. Nu har jeg arbejdet i mange forskellige køkkener igennem tiden, og det er første gang, jeg har arbejdet på et gulv, som er så nemt at rengøre. Hvis man arbejder på et flisegulv, har jeg ofte oplevet, at man skal svabe i en halv time for at få gulvet rent, det er noget helt andet med det her gulv, det bliver både hurtigt rent og hurtigt tørt”, siger Søren Schwarz, der dagligt arbejder som Kantineleder i køkkenet i Sønderborg.

”I starten skulle man lige vænne sig til den ru overflade, men nu er det bare behageligt. Det er et fint gulv at gå på, og det er vigtigt, at man føler sig sikker, når man står med varme ting og bradepander. Det gør man med det her gulv”.

Installationen er ifølge Byggeleder Ulrik Olesen forløbet let og uden problemer. ”Gulvet blev fuldspartlet, og derefter blev der målt op og limet gulv på. Dagen efter bliver der svejset ved samlingerne. Jeg har ikke så mange andre referencer at stille det op imod, men når jeg kigger på montagetiden og svejsningerne og ser på, hvordan gulvet ligger nu, så vil jeg bestemt anbefale det til andre, det virker som et rigtig godt gulv”.

Download PDF

Siemens,-Denmark-Altro-Stronghold-30-01