Vejle Sygehus Centralkøkken

Et godt gulv at gå på forlænger livet på arbejdsmarkedet

Altro Walkway 20 / VM20, Altro Stronghold 30, Altro Suprema

På Vejle Sygehus har man netop udskiftet det eksisterende gulv i sygehusets centralkøkken. Det sker som følge af en beslutning om, at Vejle Sygehus fremover skal stå for levering af mad også til Kolding Sygehus. Der opstod derfor et behov for at udvide og modernisere køkkenet på Vejle Sygehus, hvilket naturligt nok også medførte en udskiftning af det eksisterende gulv, som var et Altro gulv, der havde ligget der i 20 år. Og hvorfor så lægge et Altro gulv igen? Svaret er ganske enkelt ”Alle medarbejdere havde været glade for det tidligere Altro gulv, så hvorfor skifte til noget andet?”, svarer Lene Jul Christensen, køkkenansvarlig på Vejle Sygehus.

I forbindelse med udskiftningen har man dog valgt at lægge et nyere Altro gulv nemlig det skridsikre gulv Altro Stronghold 30 / K30, som er en 3 mm tyk belægning, der er ideel til brug i industrikøkkener. Det skyldes først og fremmest, at det er designet til at skabe sikkerhed i miljøer, hvor der ofte forekomme spild af væsker som fx vand, olie og andet fedtstof. Altro Stronghold 30 / K30 er det af Altro’s gulve, der har den højeste skridsikkerhedsværdi og minimerer således risikoen for skrid i fedtede områder med flittig trafik.

”Vi blev meget begejstrede, da vi hørte om Altro Stronghold 30 / K30, fordi det kombinerer en fantastisk skridsikkerhed med en langvarig slidstyrke og en god rengøringsevne. Alle sammen parametre, som er yderst vigtige i et køkken som vores, hvor der ofte forekommer spild, og hvor der er en flittig trafik hele dagen lang, samtidig med at det er yderst vigtigt, at hygiejnen er i top”, siger Jutta Jensen, Projektleder i Projektafdelingen for byggeri på Vejle Sygehus. En anden vigtig parameter, som også fik afgørende indflydelse på valget af Altro Stronghold 30 / K30 var, at gulvet har et indbygget stødpudelag.

”Det er rigtig vigtigt for os, at vores medarbejdere har et godt gulv at gå på, som ikke ødelægger deres kroppe, og som gør, at de kan holde mange år på arbejdsmarkedet. Det indbyggede stødpudelag i Altro Stronghold gør netop at gulvet bliver behageligt at gå på, samtidig med at det absorberer lyden i et ellers støjfyldt miljø som vores, hvor potter og pander skramler og støjer”, siger Lene Jul Christensen, køkkenansvarlig på Vejle Sygehus.

Endelig bliver Altro’s grønne profil nævnt som endnu en vigtig parameter for valget af Altro gulvet.

”Der er ingen tvivl om at skridsikkerheden, rengøringsvenligheden og et godt arbejdsmiljø har været det vigtigste for os i valget af gulv til netop dette område.

Men når det så er sagt, så vil vi altid tilstræbe, at vælge produkter, som også har en grøn profil, og her har Altro jo en virkelig stærk profil”, siger Jutta Jensen.

I køkkenet på Vejle Sygehus har man valgt at lægge Altro Stronghold 30 / K30. De øvrige områder på Vejle Sygehus hvor der ligger sikkerhedsgulve, har man bl.a. valgt Altro Walkway 20 / VM20 og Altro Suprema.

Download PDF

Vejle-Sygehus-Kitchen-Denmark-Altro-Stronghold-04