Tips til effektiv rengøring af gulve

Rengøring er meget nemmere og mere effektiv, hvis du kan identificere, hvad det er for noget snavs, der er på gulvet og så vælge det rette udstyr og rengøringsmiddel til at komme af med det.

Realistisk set vil det snavs du skal komme til livs bestå af flere forskellige ting. Denne guide vil hjælpe dig med at identificere, hvad snavset består af, så du kan afgøre, hvordan du bedst muligt kommer af med det.

Materialet eller stoffet er enten organisk eller uorganisk afhængig af hvad det er gjort af:

Organisk: Der er tre former for organisk snavs:

• Stof der er levende såsom bakterier, virusser, svamp og encellede organismer (små dyr). Dette vil almindeligvis forekomme i køkkener og kantiner, hvor der tabes fødevarer, eller på badeværelser, i omklædningsrum og hospitalsstuer, hvor der forekommer affald fra mennesker i form af hud, kropsfedt, afføring og blod.
• Materialer som har været en del af noget levende, hvilket bl.a. gælder mad men også savsmuld og spåner af gummi. Sådan snavs vil forekomme alle steder, hvor der produceres eller konsumeres fødevarer. Fabrikker er også et godt eksempel.
• Menneskeskabte materialer inklusiv plastikstykker, mineralsk olie, maling og lim. Disse vil forekomme de steder, hvor de foregår produktion, men også steder hvor der foretages dekorations- eller reparationsarbejde.

Det er vigtigt at vide, om snavs er organisk, hvis det er, er det en ideel grobund for bakterier, og det vil være nødvendigt med desinficering eller rengøring med damp.

Uorganisk: Her er der tale om snavs, som stammer fra materialer, som ikke har været del af noget levende, og som ikke indeholder kulstoffer. Det gælder glas, salt, rust og murstensstøv.

Uanset om snavset er organisk eller uorganisk, vil det opføre sig på en bestemt måde, når du forsøger at fjerne det:

Opløseligt: Dette er snavs, som vil opløse sig i vand som fx sukker, salt og rengøringspulver. Da det opløser sig, er det som regel nemt at have med at gøre. Det forekommer ofte der, hvor der sælges, tilberedes eller indtages fødevarer.

Uopløseligt: Dette er den form for snavs, som du oftest støder på. Den opløser sig ikke i vand og kræver derfor rengøringsmiddel, for at du kan fjerne den. Det gælder fx olie og hud, som jo findes mange steder.

Andre eksempler er dele af plastik, træspåner, glas og tråde, men disse vil blive fjernet ved det første stadie af rengøringen enten ved at feje eller støvsuge.

Uopløseligt snavs kan være fedtet eller bestå af små partikler:

Fedtet: Dette er snavs, der klistrer til overfladen og bliver tværet ud, når man rør ved det. Det gælder fx olie og fedtstoffer, som hyppigt forekommer, der hvor der findes madvarer, men da køretøjer også efterlader olie og fedt, vil det også løbende forekomme på fællesarealer, hvor det bliver transporteret ind via fodtøj.

Partikler: Dette er snavs, der består af pulver som fx sand, hud, vaskepulver og ødelagte fibre, hvorfor det kan forekomme mange forskellige steder.

Det er højest sandsynligt, at du vil finde snavs i form af fedt og partikler på samme sted, da pulversnavs klistrer til enhver form for fedt, som det kommer i kontakt med.

Slibestøv: Dette er snavs, der kan ridse en overflade fx glas.

Genstridigt/klæbrigt: Dette er snavs, der klistrer sig til en overflade fx sirup, voks eller lim.

Så materialer vil tilhøre mere end én af kategorierne, da en ting er, hvad det er lavet af, og en anden ting er, hvordan det opfører sig.: Spild af salt fra et saltkar er uorganiske partikler af snavs, som kan fejes op eller støvsuges. Salt spildt på en våd overflade er uorganisk snavs, der er opløseligt og kan vaskes væk.

Ved at bruge de rette remedier på de rette stadier i rengøringsprocessen sikrer du, at rengøringen blive effektiv og du reducerer den tid, der bruges på at gøre rent.

Når du skal vælge det rigtige udstyr til at gøre rent med, handler det ikke blot om størrelsen på det rum, der skal rengøres, det handler også om, at finde de rette remedier til den form for snavs, som du har med at gøre.

For at vedligeholde dine remedier og sikre, at du ikke blot overfører snavs og bakterier til det gulv, du ønsker at rengøre, er det afgørende, at du rengøre remedierne, hver gang de har været brugt. Dette er nødt til at være en del af den overordnede rengøringspraksis.

Rengøringsmetoderne nedenfor vil sikre dig en grundig rengøring og vedligeholdelse af dine gulve, såfremt du følger den illustrative guide.

Før du beslutter dig for, hvilke rengøringsmetoder, der skal anvendes, er første skridt i enhver effektiv rengøringspraksis at feje eller støvsuge partikler eller støv op.

Manuel rengøring: Ved brug af en moppe, spand og/eller gulvskrubbe. Dette er mest effektivt på daglig basis, når det gælder snavs, der bliver trådt med indenfor, og når der skal rengøres med det samme fx hvis der er blevet spildt noget på gulvet i et supermarked.

Når der skal foretages mere grundig rengøring og man skal gøre effektivt rent på andre former for snavs særligt genstridigt og klæbrigt snavs eller fedt, vil det ikke være nok at rengøre med en moppe. Det er vigtigt også at bruge en gulvskrubbe.

Maskinel rengøring: Ved brug af en rengøringsmaskine. Da maskinen skrubber gulvet jævnt og med tryk på, er den særlig god til at rengøre genstridige pletter og fedtet snavs. Hvis der er plads til det og mulighed for det, så vil den maskinelle rengøring være at foretrække frem for den manuelle, da dette vil kunne reducere den tid, der bruges på rengøring.

Rengøring med damp: Ved brug en mekanisk damp rengøre. Dette er meget effektivt, når det gælder organisk snavs, da dampens temperatur hjælper med at fjerne bakterier. Det er ideelt til områder, hvor hygiejne er vigtigt som fx på hospitalsstuer, badeværelser og køkkener.

Hver enkelt metode er effektiv til rengøring af både opløselig og uopløselig snavs. Valget vil snarere afhænge af, hvorvidt snavset er genstridigt og klæbrigt, og hvorvidt hygiejne er altafgørende vigtig i det område, der skal rengøres, fx på en operationsstue.

At vælge det rette rengøringsmiddel, til den snavs du skal fjerne, er den eneste måde at foretage effektiv rengøring på.

Det er også vigtigt at fortynde midlet efter producentens anbefalinger. For lidt rengøringsmiddel betyder mindre effektiv rengøring. For meget rengøringsmiddel kan efterlade en film på gulvet, som mindsker skridsikkerheden og tiltrækker urenheder, hvilket fremmer bakterievækst. Det er også en hyppig årsag til pletter og misfarvning samt problemer foranlediget af kemikalieskader, som fx at gulvet krymper.

Egenskaberne i et rengøringsmiddel løsner og fastholder snavs, så det ikke bare omfordeler sig under rengøringen. Det er vigtigt, at lade rengøringsmidlet virke på gulvet i henhold til producentens forskrifter, så det får tid til at virke efter hensigten. Det der adskiller et rengøringsmiddel fra et andet er, hvor syreholdigt eller basisk det er. Dette måles ved hjælpe af PH-skalaen, som går fra PH0 (mest syre) til PH14 (mest base).

Basisk: Et rengøringsmiddel, der måler over PH9,5, virker ved at opløse fedt og emulgerer snavs. Derfor er et basisk rengøringsmiddel ideelt til fedtet og organisk snavs. Jo mere basisk produktet er, jo mere effektivt er det til at opløse fedt, men jo mere nedbrydende bliver det og kan således skade malerarbejde, hvorfor det er meget vigtigt at rense grundigt efter.

Syreholdigt: Et rengøringsmiddel, som måler under PH5 er syreholdigt og en god løsning til uorganisk snavs så som kalk.

Neutralt: Neutrale rengøringsmidler (PH7) er mindre aggressive og indeholder færre kemikalier. Det gør dem mere brugervenlige og med færre miljømæssige konsekvenser.

Neutrale rengøringsmidler er effektive til hverdagsrengøring og kan bruges på en række forskellige overflader, men er ikke optimale, hvis der er meget snavset. De er heller ikke så effektive, når det gælder fedtstoffer og fedtet snavs, hvor et basisk rengøringsmiddel er mere velegnet.

Kombineret desinficerende rengøringsmiddel/desinfektionsmiddel: Når man rengøre efter organisk snavs så som fødevarer eller menneskeligt affald vil det nedbringe bakterievæksten, som er vigtigt, når man skal opretholde hygiejnestandarder.