”Hygiejne er væsentligt for sikkerheden. Medmindre gulvet er rengøringsvenligt, bliver det en olieret overflade, som er mindre sikker at gå på. Det er derfor vigtigt, at det nemt kan rengøres. Det faktum, at vi har valgt det samme gulv igen efter to år til et større område, er en fantastisk godkendelse for Altro.”

Tommy Johansson,
Building and Property Manager, Gekas Ullared varehus, Sverige.

Korrekt og grundig rengøring er en væsentlig del af gulvvedligeholdelsen for at sikre, at dit skridsikre gulv holdes sikkert og rent i hele levetiden. At sikre et rent og hygiejnisk miljø er én ting, men effektiv rengøring spiller dog også en afgørende rolle for, at dit gulv fortsætter med at yde i henhold til de forventede standarder.

Hvis en risikovurdering viser, at du har behov for et skridsikkert gulv, er det fordi, der er en høj, eller meget høj, risiko for at skride eller glide. Overfladeprofilen på et skridsikkert gulv sikrer, at der er forbindelse mellem fod og gulv, selv når der er overfladeforurening, mudder eller for eksempel en spildt varm drik. Når gulvet holdes rent, er overfladeaggregaterne af tilstrækkelig størrelse og antal til at bryde gennem forurenende stoffer, hvorved risikoen for at glide bliver en til en million. Hvis man imidlertid følger forkerte rengøringsprocedurer, kan der samles et farligt niveau af snavs og forurening på gulvets overflade, og det kan øge risikoen for at glide til så meget som en til to.

Vi har også trin-for-trin vejledninger til mekanisk, manuel og damp-rensning, som kan downloades. De vil medvirke til at bevare gulvene, så de forbliver lige så sikre og flotte som den dag, de blev monteret.

Sikkerhed handler ikke kun om at forebygge skridrisiko. At beskytte brugerne mod infektionsrisici, der er forbundet med dårlig hygiejne er helt åbenlyst den generelt bedste praksis, men på hospitaler og andre områder, hvor sårbare brugere kommer og arbejder, kan det være et spørgsmål om liv og død. Det gælder for både gulve og vægge.