Virksomhedserklæringer

Altros forretningskontinuitet – Coronavirus

Siden starten af 2020 har vi dagligt overvåget spredningen af coronavirus tæt over hele verden, da velvære og sikkerhed for alt personale globalt er vores første og vigtigste prioritet. I den tid har vi kunnet holde gang i vores forretning med det formål at beskytte vores folks jobs, passe på vores forretning, servicere vores kunder og samtidig støtte den bredere økonomi. Vores forretningskontinuitetsteam, der omfatter medlemmerne af bestyrelsen og et team bestående af den øverste ledelse, mødes fortsat regelmæssigt for at overvåge den globale situation, der udvikler sig hurtigt. Vi har altid fulgt alle regeringens råd, efterhånden som de har udviklet sig, og vi har gennemført hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre ikke blot vores personales velbefindende, men også for at støtte beskyttelsen af vores samfund og bidrage til indsatsen for at holde udbruddet tilbage

Indkøb

Vi er glade for at kunne fortælle, at vores forsyningskædes operationer ikke er blevet negativt påvirket siden begyndelsen af krisen. Størstedelen af vores gulv- og vægprodukter er fremstillet i Storbritannien, og de vigtigste råmaterialer købes fra Storbritannien og Europa. Vi har allerede væsentlige lagre af råmaterialer og færdigvarer samt nødlagre for at kunne håndtere udsving i efterspørgslen. For at sikre fortsatte leverancer kommunikerer vi derudover regelmæssigt med vores leverandører, og hvis indkøbstidsplanerne øges, vil vi overgå til vores andre leverandørpartnere.

Altros team

For at undgå at udsætte vores eget personale og vores gæster for risiko, og forhindre spredning af virussen, har virksomheden allerede gennemført foranstaltninger til at holde afstand. Vi har forbedret den daglige rengøring og hygiejne i alle områder af vores bygninger, og vi har iværksat hjemmearbejde for de af vores personale, der kan det.

På linje med de seneste råd fra den britiske regering er vores personale blevet rådet til ikke at rejse, medmindre de rejser til og fra deres arbejdsplads (i de tilfælde, hvor de ikke kan arbejde hjemmefra), og vi bruger teknologi som fx videokonferencer som erstatning for at mødes ansigt til ansigt.

Udover ovenstående har vi begrænset eksterne besøgende til vores centre til alene de væsentlige besøg, for eksempel i forbindelse med nødvendige leverancer. Hvis du besøger vores Letchworth-center, bedes du henvende dig til vores sikkerhedsvagt. I vores Lowestoft- og Maiden Newton-centre bedes du overholde deres lokale anvisninger. Vi er taknemlige for din fortsatte forståelse og sætter pris på din støtte til at sikre velværet i vores samfund og bidrage til indsatsen for at holde udbruddet tilbage.

Vi fortsætter med at overvåge situationen tæt, efterhånden som den udvikler sig, og vi ser frem til at vende tilbage til en normal arbejdsdag med alt vores personale og alle interessanter i sikkerhed og ved godt helbred.

Hvis du i mellemtiden har spørgsmål, må du endelig ikke tøve med at kontakte et medlem af Altro-teamet.

Opdateret 18.5.20