Her hos Altro var vi den første virksomhed, der udviklede et komplet system af kompatibel vægbeklædning og gulve. Det er et integreret system, hvilket betyder, at det passer perfekt sammen, og dermed giver en hygiejnisk, vandtæt overflade. Det betyder ikke kun, at systemet tilbyder den bedst mulige beskyttelse mod bakterier og skadedyr, det gør også rengøringen nem.
Altro sikkerhedsgulve og Altro hygiejnisk vægbeklædning er godkendte iflg. Hazard Analysis Critical Control Point (HACCP), og er sikre til fødevare- og medicinske miljøer, og tilvejebringer den nødvendige hygiejne og beskyttelse.
Et komplet system
Hele vores kompatible system af vægge og gulve er skabt til at give et helt forseglet miljø fra gulv til loft.
Altros hygiejniske vægbeklædning og gulve er skabt til at arbejde sammen: de samlede overflader forblive samlede og tætsluttende. Det giver dig ro i sindet, at overfladerne vil forblive hygiejnisk forseglet.
Ensartet kvalitet
Altros produkter er altid fremstillet af de fineste materialer, som er ensartede i kvalitet og farver på tværs af alle ark, batch, samlinger og skæringer med henblik på at kunne levere et ensartet resultat af høj kvalitet og sikre kompatibilitet med Altros vægge og gulve.
Nemme at holde rene
Brugt sammen, giver Altros vægbeklædning og Altros gulve en robust, slidstærk overflade, der kan modstå pletter, lugte og kemikalier. PVC er et materiale, der hverken er porøst eller skaller – der kommer hverken noget ind eller ud. PVC har en meget høj evne til at modstå slag, så skader, der kan tiltrække bakterier, er ret usandsynlige sammenlignet med traditionelle overflader.
Detaljer
Effektive detaljer
Vi ved, at djævelen ligger gemt i detaljen. Det er derfor, vores vægbeklædning og gulve er konstrueret til at sikre, at integriteten bevares, og at de opfylder de højeste hygiejnestandarder. Vores komplette system er designet, så det passer perfekt helt uden mellemrum eller ru kanter ved samlinger og detaljer. Da der ikke er nogle åbninger, hvor snavs kan gemme sig, eller bakterier og skadedyr kan formere sig, bliver det noget lettere at opretholde den optimale hygiejnestandard.
Et fuldt forseglet system
Altros hygiejniske vægbeklædning er et fuldt forbundet system med effektivt forseglede kanter, vederlag og samlingssystemer. Det kan endda være forseglet omkring rør, ventilationsudtag, lyskontakter, stikkontakter, armaturer og andet inventar.
Vores gulve er også fuldt forseglede. Når de installeres sammen med Altros hygiejniske vægbeklædning, danner de tilsammen en vandtæt overflade - fra gulv til loft.
Vådrumstesten ETAG 022 Del 3 bilag A og bilag F, der udføres af SP Technical Research Institute i Sverige, har fastlag vandtætheden af Altro Whiterock systemet og Whiterock systemet sammen med Altro sikkerhedsgulve. Testene viser, at når det installeres korrekt, er Whiterock systemet uigennemtrængelig for vand.
Termoformning
Fordi Altros vægbeklædning termoformes omkring indre og ydre hjørner og vindueskarme, når den installeres, dannes der en intakt overflade, som er modstandsdygtig over for slag og skader. Der er ikke behov for tilpasninger i hjørnerne, som kan give mulighed for at snavs samler sig på steder, der er svære at komme til og at rengøre.
Samlinger
Fuger og samlinger er en vigtig del af systemets integritet. Der er to virkelig populære måder at skabe forbindelser mellem din hygiejniske vægbeklædning og gulvet. Den ene metode er ved overlapning, hvor den hygiejniske vægbeklædning overlapper gulvet, og samlingen forsegles med fugemasse. Den anden metode er ved brug af lister i overgangen mellem gulv og væg. Det kan være skjulte overgange, som stadig har overlap, eller en enkelt eller to-dels skæring, som lukker revnen, men er synlig.
Når du installerer vægbeklædning, vil glatte og fastgjorte samlinger gøre rengøringen nemmere og hjælpe med at undgå at snavs, fugt, bakterier eller at skadedyr flytter ind. Altro vægbeklædning kan fastgøres ved hjælp af en af fire forskellige typer af samlinger:
- Svejset: De mest hygiejniske samlinger flugter med overfladen, og er de eneste, der er velegnede til rene rum og operationsstuer. De er også egnet til almindelig hospitalsbrug og til køkkener.
- Én del:De bruges af sikkerhedsmæssige årsager, og er ideelle til sikrede afdelinger, da de ikke kan hives af.
- Todelte: Den hurtigste og nemmeste samling som kan tilpasses, den er æstetisk taknemmelig at anvende selv på en ujævn overflade.
- Altro Whiterock FlexiJoint: En tynd, flot samling, som er unik for Altro og fås i forskårne længder. Den kan anvendes næsten overalt undtagen på områder, hvor der forudsættes en helt særlig renlighed, og hvor der anbefales en svejset samling.
Til miljøer som f.eks. hospitaler og køkkener, hvor behovet for til stadighed at have et rent miljø er vitalt, ville vi specificere varmsvejsede samlinger som den eneste samlemetode for at sikre, at den højeste hygiejniske standard bibeholdes.