Altros produkter anvendes ofte i miljøer, hvor høje standarder for renlighed er meget vigtige men også svære at opretholde, fordi disse områder konstant er i brug. Derfor har vi designet vores produktsortiment, så produkterne opfylder hygiejnebestemmelserne, samtidig med at de er så nemme som muligt at rengøre.
Vi har udviklet nogle top-tips til at hjælpe dig med at etablere din egen rengøringsplan, eller give dig mulighed for at tilbyde vejledning til dine kunder, så deres gulve forbliver så sikre og attraktive som den dag, hvor du lagde dem.
Vi har også trin-for-trin vejledninger til mekanisk, manuel og damprensning, som kan downloades
Overvejelser i sundhedssektoren, fødevaretilberedning og transport
Altro’s produkter i sundhedsvæsenet, fødevaretilberedning og transport
Miljøer indenfor sundhedsvæsenet
Når det drejer sig om miljøer i sundhedsvæsenet stilles der komplekse krav til rengøring: Rengøringsstandarderne er høje, budgetterne er stramme, og de fleste sundhedsorganisationer er i funktion hele døgnet, syv dage om ugen. Rengøringen skal foretages rundt omkring personale og patienter, og rengøringspersonalet er under pres for at sikre en grundig men hurtig rengøring. Det er ikke ualmindeligt, at spild af væsker udgør en fare, og man er nødt til hele tiden at tænke på at kontrollere risikoen for infektion. Gulve og vægge skal kunne klare intensiv rengøring og regelmæssig desinficering.
Vi har designet Altro gulve og hygiejniske vægbeklædninger, så de kan modstå disse hårde rengøringskrav – og netop fordi de er modstandsdygtige over for skader og kemikalier, er de ideelle at anvende i sundhedsvæsenet.
Tilberedning af fødevare og overensstemmelse med HACCP
I områder, hvor der tilberedes mad, lurer faren for mikrobiologisk kontaminering, som kan overføres via dårligt vedligeholdt inventar. For at opretholde en god hygiejne, er det vigtigt med regelmæssig rengøring og at tørre eventuelt spild op med det samme.
De verdensomspændende HACCP forskrifter foreskriver, at væg- og gulvoverflader i områder, hvor der tilberedes fødevarer, skal leve op til visse specifikke hygiejnekrav samt krav om rengøringsvenlighed. Altro er den eneste producent, der tilbyder en gulv- og vægbeklædningsløsning, der er HACCP godkendt, hvilket betyder, at de er fødevaresikre. Med Altro får du et komplet forseglet system, der lever op til det højeste niveau af hygiejne-krav, fra gulv til loft.
Ved at installere HACCP-godkendte produkter får du ikke alene ro i sindet, det kan også spare dig for tid, når inspektioner kan holdes på et minimum.
Offentlig transport
En række vanskeligheder er forbundet med rengøring af tog og busser, det gælder f.eks. pletter fra mad, drikkevarer eller kropsvæsker; salt (fra vejsaltning); fedt og tjære, der trædes ind i bussen; og tyggegummi, der klister sig fast. Derfor er det vigtigt med jævnlig rengøring, og at områder, som er komplicerede eller svære at tilgå, bliver taget hånd om på forhånd.
For at gøre rengøringen så let som muligt og forbedre hygiejnen har Altros sikkerhedsgulve en robust, slidstærk overflade, der modstår de fleste pletter, lugte og kemikalier. Og som noget meget afgørende i forhold til offentlig transport, er vores sikkerhedsgulve meget modstandsdygtige overfor stød, hvilket minimerer risikoen for skader, der kan tiltrække snavs og bakterier.
Den bedste måde at rengøre på
Rengøring
Vores gulve og hygiejniske vægbeklædningssystemer er særdeles effektive, og det er vigtigt, at de forbliver det ved hjælpe af ordentlig rengøring. De vigtigste elementer i en vellykket rengøring er:
- identificering af snavset
- Brug af det rette udstyr. Vælg det rette rengøringsmiddel. Følg producentens anvisninger, og giv rengøringsmidlet tid til at virke, brug gnidning til at løsne snavs
- Grundig skylning for at fjerne snavset vand og rengøringsmiddel.
Rengøring er meget nemmere og mere effektiv, hvis du identificerer den type snavs, der er på gulvet, og vælger det rette udstyr og rengøringsmiddel til at komme af med det.
Det er også vigtigt at fortynde rengøringsmidlet i henhold til producentens anvisninger. Utilstrækkeligt rengøringsmiddel betyder mindre effektiv rengøring. For meget rengøringsmiddel kan efterlade en film på gulvet, der reducerer skridsikkerheden og tiltrækker kontaminanter og befordrer bakterievækst. Det er også en almindelig årsag til pletdannelse/misfarvning og problemer i forbindelse med kemiske skader som f.eks. svind.
Tips til en vellykket vedligeholdelse af Altro hygiejnisk vægbeklædning
- Fastlæg et regelmæssigt rengøringsprogram, som er tilpasset brugen og trafikken i det pågældende område
- Brug anbefalede rengøringskemikalier i den rette koncentration, og bland ikke rengøringsmidler sammen
- Fjern slidmærker og kraftig tilsmudsning oftere end vedligeholdelsesprogrammet, f.eks. hver dag.
- Brug aldrig slibepuder eller slibende rengøringsmidler.
- Varmtvandsspulere kan forårsage skader - brug dem med omhu og aldrig tættere på end 60 cm eller over den anbefalede maksimale temperatur.
Tips til en vellykket vedligeholdelse af Altro vinylgulve
- Fastlæg et regelmæssigt rengøringsprogram, som er tilpasset brugen og trafikken i det pågældende område
- Brug anbefalede rengøringskemikalier i den rette koncentration, og bland ikke rengøringsmidler sammen
- Husk altid at dobbelttjekke, om rengøringsmidlerne er egnede til brug på PVC-gulve, og brug ikke rengøringsmidler, der indeholder fyrretræsolie
- Fjern slidmærker regelmæssigt (for at fjerne eventuelle gummi hælemærker ved at skrubbe, brug da den rigtige maskinpude, eller skrub manuelt med skurepulver)
- Når det gælder områder, som skal renoveres på grund af misligholdelse eller kraftig tilsmudsning, kontakt da Altros tekniske support for nærmere vejledning.
Materialer der pletter vinylgulve: :
- Asfalt- og bitumenmaterialer
- Pap/fiberplader (våde)
- Visse produkter til brandslukning og produkter, der bruges til vedligeholdelse af tæpper
- Farvestoffer fra tryksager eller emballage
- Tæpper med gummibagside samt gummimåtter
- Gummiunderstøtninger på møbler og vognhjul
- Skosåler, der er fremstillet af materialer, som ikke pletter
- Nedbrydning fra varme
- Visse kemikalier, der anvendes i rengøringsmidler, f.eks. fyrretræsolie
- Plakat- og pulvermaling
Venligst kontakt os for mere information, hvis du er i tvivl om noget af ovenstående. Tjek vores nyeste rengøringsguider..
Tjek vores nyeste rengøringsguider.